Julen er over os – også i Dhaka, men vi må sande, at det absolut ikke er julevejr, der er meget af her. Det er blevet koldere ca. 25 grader. Vejret og omgivelserne påvirker julestemningen, så det er ikke helt det samme. Det er lykkedes os at få pyntet lidt op, så det julehygger lidt, og nissen kommer også helt til Bangladesh med gaver til børnene, det er de meget glade for. Der er en ganske lille og fin butik i Banani, hvor de har håndlavet julepynt, kurveflet og andre småting, så den har jeg besøgt flittigt her på det sidste…Og de spiller julemusik. Det er ganske utroligt, at vi savner butikkernes julepynt og julemusik…
Det er begyndt at blive hverdag for børnene og jeg – en daglig rutine, der begynder at fungere. En rutine, der jævnligt bliver afbrudt af sygdom. Vi har vænnet os til at have Ruma i huset . Hun er virkelig effektiv, og børnene kan lide hende – og det er vel i virkeligheden det vigtigste. Vi har ikke fået ansat en ny kok, og det bliver nok ikke før efter jul – Nikolas stopper den 14. Dec, og det glæder jeg mig til. Da han skulle bage boller, bad vi ham om at komme gulerødder i og forklarede ham hvordan. Da jeg kom ud i køkkenet stod der en stegepande fremme, han havde stegt gulerødderne!
Da vi kom herned troede jeg egentlig ikke, at vi skulle ud og feste - måske en sjælden gang. Jeg tog fejl . Det er nu tredje weekend, vi har været til fest.
Vi startede med Dansker julefrokost, hvor børnene var med til klokken 19.30, og herefter var det voksentid. Jeg tog tideligt hjem , da jeg fandt ud af, at min dårlige mave fra dagen før ikke var gået væk. Fire dage senere fandt jeg ud af, at jeg havde madforgifting, så kan jeg lære at gå til læge hurtigt…nå men tilbage til festen. Claus kom hjem, da det var ved at blive lyst og han havde det rigtigt skidt dagen efter.
Weekenden efter var vi til julefest i Nordic. Det var meget smukt med lyskæder hængende hen over poolen og levende lys på bordene. Vi fik en nordisk menu, hvor den norske forret var laks ovenpå kartofelmos, en mærkelig kombination, der overraskende smagte godt. Jeg festede til langt ud på natten, mens Claus tog tideligt hjem, da de skulle flytte kontor dagen efter.
Fredag stod i tennisspillets navn. Først spilles tennisfinalerne i American club herefter er der stor middag i Nordic club for alle deltagere med efterfølgende fest. Nordic club var repræsenteret i alle finalerne – Tennistrænerne, som vandt guld – C- holdet som også vandt guld og til sidst a – og b holdet, der desværre tabte. Det var en underholdende og hyggelig dag, hvor stemmebåndet blev godt brugt… Jeg havde bestemt mig til at blive hjemme, da jeg også havde været ude til sent dagen før, men dem som kender mig ved vel, at jeg ombestemte mig. Og det var en fantastisk fest. Folk var i fantastisk humør, musikken var suveræn, og der blev danset til den store guldmedalje. Jeg er ikke kommet mig over det endnu.
Alexander klarer dig rigtigt fint – han lærer mere og mere. Torsadg havde han fået en ”medalje” der fortalte, at han havde læst hans første bog selv og tilmed på engelsk… Han var pavestolt, hvlket han havde god grund til. Jeg tror også, at der er nogle forældre, der er stolte.
Frederik siger ikke så meget. De spurgte mig i Kindergarten, om han talte der hjemme. Og det er ganske lidt. Vi bekymrer os ikke, det skal nok komme. Han siger bl.a. Delo – det er vores chauffør Delowar, som han er meget glad for. Bye bye blandt det engelske, det lyder meget sødt. Han trives i Kindergarten, og de siger han smiler hele tiden. Det er dejligt at høre.
Vi glæder os meget til at se jer alle til jul. Det er et stramt program, men sådan er det!!! Til alle jer vi ikke ser, så må I have en rigtigt glædelig jul og et godt nytår!
