Så er weekenden ovre. Og ja - det er søndag... Det tror jeg aldrig jeg kommer helt til at vende mig til.
I går var Katja og jeg ude og spise "fint" eftersom vi har været sammen i 7 år. Det er utroligt så hurtigt tiden går. Vi spiste på resturant Prego, der ligger på 23ende etage af "The Westin hotel". Der er en fantastisk udsigt der. Det meste af tiden havde vi resturanten for os selv. Det er absolut ikke det samme som "alene". I det åbne køkken stod der omkring 10 personer for at tilberede maden og derudover 10-15 tjenere rundt omkring i resturanten. Da vi så endelig bestilte kunne tjeneren fortælle os at både den forret og den hovedret Katja havde bestilt ikke kunne leveres. hmm - så måtte vi jo finde på noget andet og endte med et par gode retter som var pænt anrettet, men noget små hvad mængde angår. Cirka midt under hovedrettet gik strømmen så. Dette er ikke usædvanligt her, og normalt ikke noget at skrive hjem om, men i dette tilfælde betød det at airconditionen ikke virkede, og resturanten derfor hurtigt blev så varm at sveden piblede frem. Det er ikke i orden når man er på byens måske dyreste resturant. Det betød også at der ikke var nogen kaffe til dessert :(
Ellers havde jeg tidligere på dagen mødt en ung dansker med mod på eventyr. Han er taget herned uden returbillet og med et Visa "on arrival (14 days)". Jeg fortalte ham, at det altså ikke er så ligetil at lave virksomhed her og fik nok skræmt ham lidt. Han har dog fået et par kontakter som han kan starte med, så lad os se hvad der sker. Entet er han løbet skrigende væk indenfor en måned, eller også bliver det rigtig godt.
I Torsdag var jeg ude give min første universitets forelæsning om "Business communication" for 90 BBA studerende. Det var helt sjovt. Det meste var anekdoter fra virkeligheden, som jeg havde forsøgt at binde op på lidt teori om kommunikation og lidt interaktion med de studerende. Det tog omkring en time og de studerende var meget begejstrede. Efterfølgende var der frokost på universitets regning, og lidt hyggesnak om hvordan verden hænger sammen hernede. Derefter tog Nahin (professoren der havde inviteret mig) os over til Dhaka universities kunst afdeling hvor han selv havde en bachelor fra. Det var en rigtig god oplevelse at se de forskellige værksteder og hvordan de forberedte det Bengalske nytår i morgen (14. april). Jeg fik også købt 3 akvareller for den horrible sum af 50 kroner.
Nu er der vist brugt nok arbejdstid i dag på det her. ses.