Her er et eksempel på en aftensmads menu som Nicolas laver. Øverst til venstre er en lille smule pomfritter. Derunder er der grønsager lavet i ovnen, så vidt jeg husker er det bønner, gulerødder og lidt blomkål. I det store fad ligger der to hele fisk i sovs med masser a lime, løg, tomat og peberfrugt. Øverst til højre er der den traditionelle salat med tomat, agurk og hovedsalat med en hjemmelavet dressing over. Til sidst en skål ris. Vi får fisk 1-2 gange om ugen, og jeg er ellers ikke den store fiskespiser, men må konstatere at det kommer helt an på tilberedningen.
Herunder er min første kopivare i Bangladesh. Jeg fik lavet en seng til Frederik ligesom stokke-sengen i danmark, så han kan føle sig lidt hjemme hernede. Den er lavet af bambus efter tegninger jeg skaffede til dem.
Sidste weekend var vi på besøg i Nicolas' landsby. Herunder er der en række billeder af hvordan det "rigtige" Bangladesh ser ud. Det jeg lagde mest mærke kan dog ikke ses på billederne. Det var stilheden. Når man opholder sig i en larmene storby som Dhaka lægger man ikke mærke til den konstante larm før den er væk. Det var virkeligt dejligt.
Deres nye kirke:
Skolegården i den katolske skole hvor de
Deres gamle kirke som er blevet for lille
Deres hus
Et meget specielt syn i muslimske Bangladesh. Vi skulle også igennem to låger for at komme til at se dem.
Vi var selvfølgelig samlingspunktet for de unge mænd i byen. På bordet står en batteridrevet blæser. Det blev næsten for meget special behandling, men når der nu var 40 grader og høj luftfugtighed var det nu dejligt.
Bangladesh er nok mest kendt for sine oversvømmelser. Her er en af landsbyens marker som er oversvømmet. Det er dog ikke noget, der bekymrer dem, da vandet bringer mange næringsstoffer som afgrøderne nyder godt af resten af året.
Nicolas har et "fiske-projekt" i landsbyen, hvor han opdrætter 3 forskellige slags fisk.
Man dyrker vel sin egen ananas :-)
Dette er Delowar. Vores lokale rally-kører.
Der er utrolig mange floder og vandveje i Bangladesh, men de udnyttes kun i ringe grad. Jeg ved faktisk ikke hvorfor, når man tænker på hvordan flodtransport har drevet den europæiske økonomi...
De følgende er billeder fra Dhaka og hverdagen.
Det første er fra garage anlægget, som dækker stueetagen af bygningen vi bor i.
Vi har en Suzuki Ignis, som egentligt er en lille bil, men utrolig praktisk når man skal rundt i den sindsyge trafik der er her i Dhaka.
Store reklame skilte på bygningerne er en almindelig del Dhakas bybillede.
Forsiden af vores kontorbygning kunne ligge i stort set hvilken som helst storby med sin blålige glas-facede og 15 etager. Her er til gengæld et kig ud på bagsiden som viser noget om kontrasterne i denne by.
De sidste to billeder for denne gang er fra Dhaka Nordic Club, en lille skandinavisk oase med danske aviser og smørebrød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar